Avilou Sephoura Eveliina Søby

Mit navn er Avilou og jeg er 33 år. Jeg bor på Vestsjælland sammen med min kæreste og vores norske skovkat Deva.

Jeg har altid haft en meget stærk forbindelse til det spirituelle og allerede som teenager fandt jeg “hjem” i de hedenske og nordiske traditioner, som jeg har studeret, praktiseret og ladet mig inspirere af på forskellige vis de sidste ca. 20 år af mit liv. Jeg har altid været en nysgerrig og videbegærlig sjæl, og det har ført mig vidt omkring indenfor det spirituelle, alternative og holistiske felt.

Mit kald til at hjælpe andre har altid været stærkt, hvorfor jeg oprindeligt uddannede mig til socialrådgiver. Jeg oplevede dog at rammerne her var for snævre til at rumme mit spirituelle og holistiske livssyn, hvorfor jeg senere tog kurser i både kropsterapi (læs om BevidsthedsBerøring her) samt uddannede mig til yogalærer. Uddannelser som alle udviklede mig dybt som menneske og terapeut. De største kvantespring i min udvikling skete dog under uddannelsen til Spirituel, Integrativ, Krops- og Psykoterapeut på Tobias-skolen som jeg afsluttede i sommeren ’19 (læs om skolen og uddannelsen her).

Men min rejse har ikke udelukkende bestået af udvidende og smukke oplevelser. Jeg har mærket på egen krop hvordan det er at lide af angst og PTSD, og jeg har derfor den største respekt for det mod det kræver at se både sit lys og sit mørke i øjnene på vejen til healing. Jeg har erfaret på egen krop og gennem de mennesker jeg har mødt både privat og professionelt, at kroppen har hukommelse og bærer på alt hvad vi har været udsat for, hvilket er grunden til at jeg inddrager kroppen kontinuerligt i mit arbejde med både mig selv og andre. Jeg tror på at det meste lidelse kan føres tilbage til et ureguleret nervesystem og stagneret energi i krop og sind.

Som jeg ynder at sige: Vejen hjem går gennem kroppen!

Jeg er dybt taknemmelig for den hjælp jeg har fået undervejs på min egen rejse og jeg ved derfor hvor essentielt det er at vi rækker ud og tager imod hjælp. Jeg vil derfor også elske at holde rum for og støtte dig gennem din udvikling på vejen til et liv i større samklang med den du dybest set er!

Udover at jeg tager imod 1:1 klienter, afholder cirkler og workshops, er jeg frivillig guide hos Healing Rejser og Shaya Ceremonies.

Jeg ser frem til at møde dig og være med på din rejse.

I ydmyg kærlighed,

Grunduddannelser

2010

Uddannet socialrådgiver ved Metropol Frederiksberg

2012

200-timers Yoga Alliance certificeret Yogalærer ved Hamsa Yoga Studio

2015-19

4-årig Spirituel, Integrativ, Krops- og Psykoterapeut ved Tobias-skolen

2020

200-timers lydyogalærer ved Heart of Sound by Anandra George

Efteruddannelse og Kurser

2011-15

Over 200 kursustimer i BevidsthedsBerøring

2013

10-timers Yoga Terapeutisk Træning ved Hamsa Yoga Studio

Uddannelse i Kontor-Yoga ved Britt Ziwes

2015

Workshop i Traumesensitiv Yoga ved David Emerson

100-timers Yin Yoga overbygning ved Sattva Yoga

2016

45-timers Yoga Alliance certificering i Pranic Healing

2017

Inner Moon Movement Yoga & Life Force Nutrition for Women 2 dags-kursus ved Dona Tumacder-Esteban

Magic of Sound (the yoga of sound) workshop ved Anandra George

40-timers efteruddannelse i undervisningsmetoder, asana teknik og sekvensering ved YogaPlace by Hrönn

2018

Bevidst Spirituel Træning ved Tove Lucka (Kofoed)

2019

Klangworkshop ved Jane Winther

100-timers kursus i Neuropatologi og Psykosomatik ved Tobias-skolen

Janet Stones 20-timers online kursus i Chanting – Yoga of the Heart

Kursus i at facilitere cirkler ved Carina Lyall