Jeg har været lidt stille det sidste stykke tid da jeg haft brug for restitution og hvile – både fordi jeg er hårdt ramt af græspollenallergi og fordi jeg i weekenden var i dybe processer i den cirkel jeg er del af i mit “shamanistisk oplæringsforløb” (i mangel af bedre betegnelse).
I weekenden arbejdede vi dybt med forskellige plantemediciner bl.a. ceremoniel cacao og hvidtjørn. Vi arbejdede med spørgsmålene: “hvad er din medicin?” (underforstået det som du kan tilbyde verden) og “hvilke skygger/hvad forhindrer dig i at tilbyde din medicin til verden?”. Vi skiftedes til at holde rum for hinanden og lade vores medicin flyde igennem os til gavn for de andre i cirklen. Det bliver tydeligere og tydeligere at naturmedicin og lyd (bl.a. igennem kanaliserede medicinsange) er en stor del af min medicin.
Naturligt kom en stor del af min proces til også at handle om min allergi som var med mig idet vores sessioner foregik udenfor. Det interessante var at mens jeg var i ceremoni mærkede jeg stort set ikke min allergi, hvilket jeg også har bemærket når jeg holder individuelle ceremonier.
Dem af jer der kender mig ved at jeg har forsøgt længe at heale min allergi og har prøvet alt muligt med kosttilskud, homøopati og kinesiologi for at blive allergien kvit, men den holder stædigt fast. Hvor irriterende det end er så må jeg erkende at dens budskab(er) til mig åbenbart ikke er landet helt endnu siden symptomerne stadig er der.
Jeg har, siden græspollen-sæsonen startede, reflekteret over hvad det er græsset forsøger at lære mig noget om – hvad er græssets medicin til mig?
I weekenden fik jeg bekræftet den fornemmelse som har rumsteret i mig – at det bl.a. handler om kærlig grænsesætning. Hver gang jeg overskrider mine grænser ved f.eks. at blive i socialt samvær når jeg har brug for at trække mig, når jeg ikke hviler når jeg har brug for det, ikke tager de pauser jeg har brug for eller generelt ikke imødekommer mine behov så blusser mine symptomer op! Det er da virkelig interessant!
Og det passer jo i øvrigt så fint ind i den proces jeg allerede er i med virkelig at mærke og ære mine autentiske behov og grænser.
Så tak græs for at lære mig endnu mere om hvordan jeg tager kærligt vare på mig selv.
Desuden sagde min læremester og veninde at hendes erfaring er at det som man har allergi for er det som har allermest medicin til en! Det mærker jeg at der er flere sandheder i, både ift det ovenstående, men også ift at græsset er forbundet til jorden, som er der så meget af min medicin kommer fra.
Tidligere manglede jeg virkelig jordforbindelse og var meget “svævende”. Når jeg mediterede forsvandt jeg ofte ud af min krop og ud “i universet”, så det har været sjovt for mig de sidste par år at få af vide at jeg har utrolig meget “jord” i mig, og min måde at facilitere på. Jeg har fået (læs: arbejdet for at få!) en stærk jordforbindelse og jeg mærker at min medicin virkelig kommer fra jorden (både i metaforisk og bogstavelig forstand) – svampene kommer jo også fra det dybeste af jorden.
Måske du også kender det med at have fysiske symptomer som udfordrer dig og som ikke vil slippe? Hvad mærker du at de har af budskaber/ læring/ medicin til dig?