"I sommers havde jeg en personlig ceremoni med Avilou. Jeg følte mig i så gode og trygge hænder under hele forløbet, både før, under og efter ceremonien. Jeg blev rigtig godt forberedt forinden, og under selve rejsen fornemmede Avilou hvad jeg havde brug for, brugte af sine mange kompetencer til at støtte processen, og sørgede også for at jeg landede fra oplevelsen rigtig godt bagefter. Det er en sårbar situation når man rejser så det er så vigtigt at kunne stole på den der faciliterer, og her var der intet at sætte en finger på. Efterfølgende har Avilou tjekket op på mig flere gange mens oplevelsen stadig sætter sig og integreres, så jeg har ikke på noget tidspunkt følt mig overladt til mig selv i processen.
Jeg har allerede anbefalet Avilou til flere af mine venner og vil gerne give anbefalingen til alle andre der føler sig kaldet til at arbejde med denne medicin og som leder efter en tryg og kompetent ramme. Jeg har fået så meget healing fra oplevelsen og her flere måneder senere føler jeg stadig at der dukker vigtig indsigt og positive overraskelser op som blomstrer fra det frø der blev plantet til ceremonien."