Siden første modul på min nye uddannelse til Tantrisk Sexolog har jeg observeret at temaer omkring ensomhed, fællesskaber og balance mellem hjerte og sindet, er oppe og vende – ikke kun hos mig, men hos flere andre. Jeg har de sidste par dage været i en proces med at mærke ensomhed og længslen efter meningsfulde fællesskaber med ligesindede, som får mig til at danne illusioner om fortiden og det som var. Det er en mekanisme jeg kender godt – det med at mit sind søger tilbage (eller frem for den sags skyld) når noget er vækket i mig. Det bliver på en og samme tid et forsøg på at undgå at mærke det ubehag jeg er i kontakt med og samtidig forstørrer (og er i sig selv nogle gange årsagen til) det ubehag jeg mærker. Det er interessant hvordan det danner en uendelighedstegn som jeg så kan køre fast i hvis jeg ikke er vågen og bryder mønstret.
På mit seneste retræte i Sverige blev et af mit sinds mønstre krystalklart for mig; når mit sind (nogle vil kalde det egoet) bliver bange og føler at det er ved at miste kontrollen så reagerer det ved at skabe eller forstærke ubehag enten fysisk, følelsesmæssigt eller tankemæssigt. Hvis jeg ikke er vågen kan jeg nemt ende med at gå med på præmissen om hvor meget græsset er grønnere på den anden side (enten i fortiden, fremtiden eller et opstillet ønskescenarie – hvis bare…), og så får jeg enten lyst til at handle mig ud af det eller give op. I Sverige kom jeg under en ceremoni i kontakt med en følelse af at gå i et ørkenlandskab hvor alt var varmt, jeg var alene og der var intet vand eller skygge, og ørken så langt øjet rakte. Jeg fik hjælp af en af facilitatorerne til at opdage og forstå at det ikke var hele mig i den ørken, men faktisk kun mit sind. Jeg kunne dermed komme mit sind i møde og lave en oase mit i ørkenen. Da jeg gjorde det forsvandt ubehaget. Så jeg lavede en mental note til mig selv: “check your mind”, som jeg kan vende tilbage til hver gang jeg vågner i at ubehag eller udfordringer som normalt er til at være med pludselig bliver overskuelige og overvældende – for så er det højst sandsynligt fordi mit sind har brug for hjælp til at genfinde noget tryghed eller blot vide at jeg (den del af mig som ikke er mit sind) har os begge.
Der er nu mulighed for i endnu højere grad at bestemme om det er med sindet eller hjertet forrest at du går din vej.
I morges trak jeg et kort fra mit elskede Sacred Rebels orakelsæt med spørgsmålet om hvad jeg skal have fokus på. Jeg trak kortet “Beyond the mind, the heart beats” og fik beskeden om at kort og budskab ikke kun var til mig. Du kan læse teksten til kortet her.
Jeg ser at flere, inklusiv mig selv, søger meningsfulde fællesskaber med ligesindede, men at det er som om energien for de flestes vedkommende ikke helt er faldet i hak endnu. Det kan skabe frustration at mærke længslen og endda hvad der skal til og så alligevel at finde ro i det vacuum der er i mellem her og der. Som Nancy Levin så fint siger det: “Honor the space between no longer and not yet“. Det er ikke let, men ikke desto mindre vigtigt! Det er en øvelse i, igen og igen at vende tilbage til nuet og være til stede med det som er lige der. Det kan ofte samtidig hjælpe os til at slippe ubehag, fordi det netop ofte handler om enten fortiden eller fremtiden. I dette øjeblik er alt ok og fuldstændig som det skal være. Ubehag, selv hvis det mærkes i nuet, er blot en oplevelse. Det er reelt først når vi (be)dømmer tilstanden eller går ind i en historie om ubehaget (hvor det kommer fra, hvad det handler om og hvordan vi kan undgå det) at det bliver svært. Uden dom og historie ER det blot og ofte sker der det at det forsvinder når vi skaber rum til at mærke det uden at frygte det.
I morges efter blev havde trukket kort følte jeg mig guidet til at skabe en krystalmandala som symboliserer og støtter energierne pt.
I midten er en Mosagat-tårn som forbinder os med Moder Jord og hjælper med at skabe jordforbindelse – som et fyrtårn der leder os hjem.
Ud fra hver af de 6 sider på mosagaten ligger tørrede hybenroseblade som symboliserer den feminine, rolige og tålmodige energi.
Ud fra de 6 hjørner af tårnet ligger der grønne apatit’er som repræsenterer den ubetingede kærlighed og accept. Dens budskab er at der en en mening med alting og at vi er skaberkraften bag de situationer vi befinder os i – formålet er at lære og udvikle os. Apatit hjælper os med at acceptere tingenes tilstand og give slip på de domme vi har på os selv.
Solsten danner den indre kreds omkring tårn, apatit og rosenblade, og holder på den måde et stærkt felt af positiv energi. Jeg får vist hvordan solstenene er en ring af mennesker der holder i hånd og på den måde repræsenterer fællesskabet, som allerede er der i energien selv når vi ikke har manifesteret det i det ydre endnu. Solstenen er netop en manifestationssten som aktiverer vores solar plexus og som lyser vejen, mod vores drømme, op for os 
I den yderste ring findes grøn calcit som er en harmonisten som balancerer den maskuline og feminine energi (intellekt og følelser – sind og hjerte). Den er ligesom rosakvarts som også er en del af ydrecirklen en hjertesten som hjælper os med at udtrykke, give og modtage kærlighed.
Rosakvarts ligger ved siden af calcitten og supplerer med overflod af kærlighed til alt som er både indeni og udenfor os.
Jeg er nysgerrig på at høre hvordan du oplever energierne for tiden og hvad du gør for at støtte dine processer – del endelig!