Jeg har beskæftiget mig med mikrodosering igennem et par år nu og jeg oplever at der er større og større efterspørgsel på viden og ressourcer i forhold til mikrodosering. Jeg har derfor valgt at dedikere en hel side blot til emnet i forsøget på at samle trådene et sted og give dig en samlet oversigt over både gratis ressourcer og viden (på denne hjemmeside og andre steder) samt over hvad jeg tilbyder i forhold til arbejdet med mikrodosering.
Mikrodosering er når man indtager en meget lille mængde af en psykedelisk substans (medicin). Mængden er så lille at man ikke bliver decideret påvirket, men medicinen arbejder i stedet subtilt og henover tid. Der kan f.eks. mikrodoseres med psilocybin svampe, LSD eller cannabis.
Ønsker du en kort indføring i mikrodosering kan du læse mit blogindlæg “Mikrodosering 101“. Her kommer jeg med en kort intro til min tilgang og mit syn på mikrodosering samt en intro til protokoller og hvordan der findes den optimale dosis for mikrodosering. Værdierne for dosis er i denne guide med udgangspunkt i arbejdet med Psilocybin svampen kaldet “Golden Teacher” (lat. Psilocybe Cubensis).
For info om værdier for dosis i arbejdet med LSD kan jeg anbefale at læse indlægget “Mikrodosering” på Psykedelisk Samfunds hjemmeside.
Hvis du er i tvivl, så opsøg altid en fagperson for råd og vejledning.
NB: Dette indlæg er på ingen måde en opfordring til at mikrodosere, men blot en deling af min viden og erfaringer. Vælger du at mikrodosere er det på eget ansvar! De fleste af de substanser som kan bruges til mikrodosering er ulovlige i Danmark og jeg skal understrege at dette indlæg ikke er en anbefaling til at bryde gældende lovgivning. Hvis du vælger at mikrodosere, anbefaler jeg altid at det sker i samråd med kompetent og faglig vejledning, støtte og opfølgning.
Ønsker du rådgivning der er mere skræddersyet til din specifikke situation og dine ønsker/behov for mikrodoseringen, men ikke er klar til, eller har mulighed for, at indgå i et terapeutisk mikrodoseringsforløb så tilbyder jeg råd- og vejledningssamtaler omkring mikrodosering. Her har du mulighed for at få generel info, stille alle de spørgsmål du måtte have og få vejledning med udgangspunkt i din unikke situation, som du måske ikke har kunne finde svar på i mit blogindlæg eller de andre gratis ressourcer jeg henviser til. Vejledningen tager en time og kan foregå via telefon eller videochat og koster 700 kr. Tid bestilles ved at sende mig en mail med forespørgsel eller ved at sende mig en sms til +45 3025 8010.
I december 2021 udkom min bog “Holistisk Mikrodosering”. Mikrodosering arbejder subtil så det at registrere små forandringer løbende er essentielt, så man ikke glemmer vigtige indsigter efter 12 ugers forløb. Efter et hav af råd- og vejledningssamtaler i mikrodosering hvor jeg bl.a. anbefaler folk at føre dagbog som et redskab til at holde styr på løbende indsigter, opdage mønstre og til at evaluere efter endt forløb, startede bogen som en idé om at lave en dag-/logbog med punkter til registrering da flere efterspurgte dette. Derfra tog det om sig og pludselig sad jeg med en bog i hånden.
Bogen tager udgangspunkt i mikrodosering med svampe da det er der min primære ekspertviden ligger, men meget af det skrevne samt dagbogssiderne kan sagtens overføres og anvendes ved mikrodosering af andre substanser.
Bogen indeholder bl.a.:
Det siger andre om bogen:
Jeg anbefaler altid at mikrodoseringsforløb ledsages af, og fungerer som et supplement til, et terapeutisk forløb, hvor der er mulighed for at støtte processen, arbejde med de temaer som dukker op til overfladen og hjælpe med at integrere indsigter på en måde så mikrodoseringen bliver en midlertidig støtte som vi på sigt kan lære at klare os uden. Derfor tilbyder jeg 5 måneders mikrodoseringsforløb som indeholder følgende:
Lavindkomstpris: 25.000 kr.
Er for dig som har en lav indkomst eller på anden vis er økonomisk udfordret.
Normalpris: 30.000 kr.
Er for dig som har en gennemsnitlig indkomst.
Støttepris: 35.000 kr.
Er for dig som har en god økonomi og ønsker at give en hjælpende hånd til dem som ikke er så godt stillet som dig.