Der er udkommet to studier i juni som er værd at nævne!
Det ene er af Dolan Guls gruppe på Johns Hopkins. Baseret på en masse dyreforsøg introducerer forfatterene en teori om at psykedelika genåbner ’social reward learning critical period’.
Hvad er det og hvorfor er det vigtigt?
En ’kritiske periode’ er et udviklingspsykologisk begreb som beskriver at der i barndommen er særlige perioder hvor vi kan lære fx sprog eller motoriske færdigheder meget let. Når perioden stopper er det meget sværere at lære sig nye ting, som alle ved der har prøvet at lære sig et nyt sprog i voksenalderen. Der findes også en ’kritisk periode’ hvor vi lærer at det er givende at indgå i sociale relationer, hvis altså man vokser op i et trygt og kærligt miljø. Hvis det modsatte er tilfældet eller man har været udsat for et traume, er det meget svært i voksenaldrene at ”lære” at sociale relationer er givende fordi ’social reward learning critical period’ er lukket. Gruppen hævder at psykedelika genåbner den kritiske periode og kommer altså med en forklaringsmodel for hvordan man kan forstå psykedelikas terapeutisk effekt. Det giver nye nuancer og dybde til den tidligere floskel om at psykedelisk terapi ”øger neuroplasticitet” for det er derr mange ting der gør og det er derfor en meget ukonkret forklaring på hvad det rent faktisk gør.
Derudover viser studiet også at åbningen af den kritiske periode gælder for både ketamin, psilocybin, MDMA, LSD og ibogain, samt at længden af denne genåbning korrelerer med længden af den subjektive effekt, dvs. jo længere den subjektive effekt vare jo længere er den kritiske periode åbent. Afhængigt af hvilken der type stof der indtages er den kritiske periode åben 1-3 uger (i mus).
Sidstnævnte peger på vigtigheden i det psykedeliske integrationsarbejde og anbefalinger for hvordan folk der har indtaget psykedelika måske skal passe på sig selv et par uger efter de har indtaget psykedelika.
Link til studiet:
Det andet studie viser at psykedelika slet ikke øger neuroplasticitet igennem serotonin 2a receptoren, men derimod gennem en anden receptorer som hedder trkB (trackB blandt venner)
Link til studiet: