Jeg har flere vejledningssamtaler om ugen, hvor jeg taler med mennesker som er nysgerrige på psykedelika og hvordan man bruger dem terapeutisk. Jeg ved at det kan være lidt af en jungle at finde rundt i viden og skulle vurdere hvilken facilitator som er den rigtige for en. Derfor håber jeg på at jeg ved at dele min viden og erfaringer kan hjælpe til at folk træffer bevidste valg på et oplyst grundlag. Jeg understreger dog altid at jeg på ingen måde påstår at have den absolutte sandhed (hvis en sådan overhovedet findes), og at det er MIN tilgang til arbejdet jeg deler.
Tre af de vigtigste råd jeg giver dem jeg taler med er:
1) Når du skal vælge en facilitator så sørg for at stille alle de spørgsmål du måtte have. Hvis vedkommende giver dig en følelse af at du er til besvær, glider af eller ikke vil svare på dine spørgsmål – så tag benene på nakken og kom væk!
2) Lyt til din mavefornemmelse/intuition! Hvis noget føles off så stol på din fornemmelse og handl i overensstemmelse med det den fortæller dig – også selvom dit hoved ikke kan forklare hvorfor eller give dig en “logisk forklaring”
3) Sørg for, ligesom du prioriterer tid til ceremoni/retræte, at prioritere tid til integration bagefter. Det er i bedste fald spild af din indsats hvis du kører med 180 i timen efter en psykedelisk rejse, da du kan “overhøre” vigtige indsigter eller risikere at oplevelsen forsvinder mellem fingrene på dig, som en drøm der forsvinder om morgenen hvis vi ikke giver den opmærksomhed. I værste fald kan det gøre din tilstand og forståelse af oplevelsen kaotisk, forvirrende og skræmmende. Integration er i min optik en del af den “pakke” man køber og siger ja til når man ønsker at arbejde terapeutisk med psykedelika.
På det sidste er jeg på mere end et plan blevet mindet om hvor vigtigt ovenstående er!
Efter mit sidste Ayahuasca retræte, med 5 rejser på en uge, fik jeg ikke prioriteret tid til integration. Det bed mig ærligt talt i bagenden og resulterede i at min integrationsproces blev forskudt og først kom med fuld styrke 3 uger efter mine rejser hvor jeg endelig havde tid til at sætte tempoet ned. Jeg kunne jo ikke andet end at grine lidt af mig selv da det gik op for mig, og tænke at jeg nu fik mulighed for at mærke vigtigheden i det jeg siger til andre. Så i gang med at “walk my talk”!
Derudover skulle jeg, som de fleste af jer ved, være startet på diæt med Mapacho her d. 7 februar.
Jeg havde, ledende op til, flere gange haft en nagende mavefornemmelse, følelsen af at noget var off, og at det ikke var den måde jeg skulle gøre det på. I fredags fik jeg så udefra bekræftet det som min egen intuition allerede havde fortalt mig. Det resulterede i at jeg aflyste min diæt. Det var både en let og en utrolig svær beslutning og fredag sad jeg, og holdte rum for, alle de følelser og tanker det vækkede at min plan for de næste 3 mdr pludselig ikke skulle være alligevel. Jeg satte mig og røg en pibe og stillede Mapacho spørgsmålet “hvad så nu?!”. Jeg fik ikke noget tydeligt svar, men er ikke i tvivl om at der nok skal vise sig en vej når jeg er klar.
Men det var en vigtig læring i at jeg stadig har noget arbejde at gøre i forhold til at lære at stole 100 % på min intuition – selv når mit hoved ikke forstår. Samtidig er det dejligt at mærke at jeg, efter blot en aften, er afklaret med at det simpelthen bare ikke var den rette vej for mig og at jeg nok skal komme derhen hvor det er meningen, og på en måde som føles helt rigtig i maven.
Jeg er faktisk ret taknemmelig for at jeg fik lov at smage min egen medicin – selvom egoet synes den smager lidt bittert til tider 
Rent praktisk vil det sige at jeg fortsat er online og jeg melder selvfølgelig ud hvis der dukker noget op som jeg mærker er rigtig at forfølge og som påvirker min tilstedeværelse.
