Chiric Sanango dieta

Siden jeg kom hjem i forgårs har ordene hvirvlet rundt i mit indre sammen med et virvar af følelser og kropslige sansninger. 24-timers rejse hjem fra Peru var på ingen måde nok til at lande alt det som er sket i det ydre og det indre siden jeg tog afsted mod Mexico for lidt over en måned siden.

 

Jeg lander herhjemme med ambivalente følelser for hele rejsen hjem havde jeg en følelse af hverken at være færdig med min proces, med Peru eller med at være med de mennesker jeg mødte på min rejse. Peru har stadig en del af mit hjerte begravet i de smukke bjergsider og en del af mit åndedrag lever stadig i den friske bjergluft!

 

1 plantedieta, 14 ceremonier, to landegrænser og en masse nye sjæleforbindelser til både planter, dyr og mennesker senere er mit hjerte ved at briste af taknemmelighed, ydmyghed, respekt og dyb kærlighed! Jeg er sindssyg stolt af mig selv over at have gennemført den her vilde proces som har arbejdet på både ydre og indre plan, og lært mig ting jeg ikke vidste om min egen krop, styrke og evne til at overgive mig til det som er. Jeg lander ca. 5 kg lettere (en dieta er virkelig en god slanke- og udrensningskur…), med mere klare øjne, større mental og fysisk balance (min mave har det bedre end nogensinde!), dybe indsigter, en indre styrke jeg ikke har oplevet før, fornyet energi og ny inspiration til lækker, sund og nærende mad, samt visheden om at jeg fysisk og mentalt kan klare langt mere end jeg nogensinde har troet jeg kunne; at min evne til at være med både indre og ydre udfordringer og overgive mig i tillid er større end nogensinde!

 

Dietaen blev denne gang med Chiric Sanango, som viste sig at være noget af et krasbørstig bekendtskab, men også utrolig smukt og stærkt. Chiric er en del af natskyggefamilien og satte gang i den dybeste udrensning jeg har været i til dato (den er stadig ikke helt afsluttet jeg kan afsløre…). De første tre dage, i ellers smukke omgivelser i Bacalar, var hårde ved mit sind med tørfaste første dag, vandfaste anden dag og purging i form af opkast både i og udenfor ceremonier samt chills, feberfølelse og vilde drømme. Jeg kæmpede med at overgive mig og mit sind forsøgte desperat at forhandle med medicinen under ceremonierne – bl.a. forsøgte jeg at nægte at kaste op med mindre jeg kunne få af vide hvad det var jeg rensede ud – det virkede så ikke kan jeg fortælle… Medicinen er pænt ligeglad med sindets forsøg på forhandlinger og gør hvad der er nødvendigt uanset.

 

Så til min 3-4 ceremoni valgte jeg endelig at overgive mig og vælge at bekræfte for mit sind at medicinen er kærlighed, at Moder Aya kun vil mig det godt og gør hvad der skal til for at rense det der skal renses. Tillid til medicinen og processen. Det hjalp og gav den smukkeste ceremoni med dybe indsigter og ja bevares udrensning og opkast, men som føles langt bedre når jeg formåede at overgive mig til det. Medicinen vidste mig smukke mønstre for de rene, sunde energier og så mønstre for det som sad fast og skulle renses ud, og det var på ingen måde noget jeg havde lyst til at have siddende i mit system så der landede pludselig en dyb taknemmelighed for alle de måder medicinen hjælper mig med at rense det ud.

 

Under den sidste ceremoni i Bacalar arbejdede medicinen på mit syn og mine øjne. Jeg fik lagt dybe intense mønstre over mine øjne, så kraftfuldt at jeg er øjeblik nåede at tænke at nu var jeg blevet blind. Jeg kunne intet se andet end mønstre og det var umuligt at åbne mine øjne selvom jeg prøvede. Da det endelig var muligt at åbne mine øjne og jeg kiggede op i loftet af Malokaen (Maloka er betegnelsen for rummet hvor ceremonierne afholdes), var der fyldt med smukke (Shipibo) mønstre som mine øjne arbejdede på at stille helt skarpt på. Jeg vidste at jeg havde fået en gave i form af at kunne “se” i ceremonier. Mønstrene stillede ud og ind af fokus som mine øjne arbejdede med at vænne sig til at se på denne nye måde.

 

De 11 dage på Cayuco Maya i Bacalar var med ceremonier, sharing cirkler, yoga, Temazcal (svedhytte) og breathwork med en gruppe af fantastiske sjæle i smukke omgivelser med lækker (dieta) mad; dvs. uden salt, sukker, krydderier og bestemte fødevarer, lige ud til en smuk sø, blandt palmer og et rigt dyreliv – jeg fik bl.a. besøg af en lille skorpion som sov hele natten på nettet over min seng og jeg pludselig var ret taknemmelig for at det var en af de nætter hvor jeg ikke skulle op og tisse eller kaste op…

 

Det var sørgmodigt at sige farvel til alle de smukke nye bekendtskaber som på de 11 dage var blevet en tilvalgt familie men turen gik videre til Cancun og et mellemstop inden Peru, på et smukt retrætested hvor der lige var tid til 2 ceremonier mere, den sidste af dem som del af en gruppe på 30 rejsende som sluttede med bål i midten af Malokaen og et festmåltid (frugt og mad er bare altid 100 gange bedre efter ceremoni!).

 

Dietaen med planten består af at man indtager ekstrakt fra den plante (eller det træ/den busk) man diæterer sådan at den arbejder i kroppen og energisystemet, at man ligesom bliver ét med den og at den på den måde er med en for evigt. Det er en dyb relation som ligesom enhver anden relation skal plejes også når dietaen er slut. Hver plante, træ eller busk har så bestemte egenskaber som man ved at diætere den får lov at låne af – bruge i sit liv eller arbejde med andre mennesker.

 

Chiric Sanango er en meget kraftig plante så jeg havde holdt nogle dages pause med at indtage ekstrakten, men begyndte igen i Cancun. Det resulterede i endnu en bølge af udrensning, denne gang i form af mareridt og ømhed i mine tænder. Ømheden i tænderne blev kun værre og udviklede sig til hvad jeg umiddelbart kunne konstatere var tandkødsbetændelse i venstre side af overmunden. Så jeg landede i Peru, først i Pisac og derefter på det ellers smukke vandrehjem i Perus bjerge, med smerter. 4-5 dage kæmpede jeg med smerter når jeg spiste (hvilket jo under diæten “heldigvis” kun var 1-2 gange om dagen) og smerter der konstant trak ned i venstre skulder, side af nakken og hovedet samt øret. Jeg havde feber og nye bølger af chills så jeg frøs særligt om natten til trods for at jeg sov med langærmet Alpaka trøje, leggings, tykke sokker, handsker og tre tykke tæpper på. Jeg forsøgte at assistere min udrensning med Kolloid sølv og at gurle mund i saltvand, men på 5. dagen (dagen inden min fødselsdag) var jeg godt nok ved at kapitulere og tog nogle tudeture i sengen om aftenen. Jeg tog stadig mit ekstrakt af Chiric Sanango så om aftenen inden sengetid da jeg som vanligt skulle tage ekstrakten bad jeg Chiric om bedring da jeg simpelthen ikke kunne holde til mere og virkelig ønskede ikke at ligge syg på min fødselsdag. Til min dybe taknemmelighed vågnede jeg om morgenen uden feber og kun en smule ømhed i tænderne. Så min fødselsdag blev brugt i selvskab med min skønne medicinsøster Freya Luna Colibri hvor vi spiste god (diætvenlig) mad og shoppede os igennem Pisacs gader. Da jeg sent aften kom hjem til vandrehjemmet blev jeg ønsket tillykke af alle de andre og fik, på flere forskellige sprog, sunget fødselsdagssang foran bålet.

 

7 dage efter den seneste ceremoni i Cancun var det så tid til ceremoni i Pisac hjemme hos de to Maestros Fernando og Delsy. Der ventede så endnu en dyb udrensning hvor jeg purgede stort set hele ceremonien igennem. I slutningen af ceremonien rensede Delsy mig med Ruda (plante) mens jeg græd som pisket; ikke over noget bestemt, men som en form for purging (udrensning). Delsy forklarede efter ceremonien at jeg, fordi jeg var så åben, grundet min dieta, havde suget alt muligt til mig så jeg fik to nye planteblandinger til at tage som støtte til min dieta; en ekstrakt af eukalyptus og en blanding med Bobinsana, Chacruna, Chuchuwasi og honning.

 

3 intime ceremonier blev det til i de private rammer af Fernando og Delsys hus samt en Icaros lektion med Delsy inden turen igen gik videre til endnu et retræte med en ny, mindre, gruppe af skønne mennesker. Jeg blev dog lidt på vandrehjemmet og joinede derfor først gruppen på luksus retrætestedet Munay Sonqo Retreat & Yoga Center – Sach’a Munay efter deres første ceremoni. Her gik der så en ny udrensning i gang med hævet venstre øje… Noget med balancen af min feminine side måske?

 

2 dage og 2 ceremonier senere var min dieta så lukket – dagen inden nymåne og en ny cyklus, og 31 dage efter den blev åbnet. Sikke en smuk timing! Den sidste ceremoni endte i en spontant dansefest hvor flere af os dansede til halv 3 om natten.

 

Jeg besluttede spontant at tage med gruppen videre til Machu Picchu da ruinerne netop var genåbnet. Det var en smuk og spændende tur med tog igennem forskellige vegetationer, og som endte i det mere fugtige jungleklima. Machu Picchu var en spændende og smuk oplevelse med en dags vandringer i ruinerne og med en fælles, smuk lille rapé meditation undervejs. Det var kraftfuldt at mærke rapéen arbejde og forbinde sig med energien i ruinerne.

 

Retur igen til Pisac og en overnatning senere stod den på flere ruiner og derefter køb af lidt gaver og om aftenen sang cirkel med de skønneste kvinder; Freya og Kailin Marie.

 

Flyet hjem fra Cusco næste morgen føltes vemodigt og på nogle plan helt forkert. Hele hjemturen blev mit hoved ved med at fortælle mig at jeg var på vej videre og ikke på vej hjem. Landingen i DK føles ambivalent selvom det var dejligt at bliver hentet af min kære mammy og at se hende igen, spise sushi, grine og dele historier.

 

Jeg lander i mit hus med ambivalente følelser af både dyb taknemmelighed, savn, glæde, fornyet styrke, vemodighed og en følelse af at eventyret slet ikke er slut endnu!

 

Jeg har lært så uendelig meget om mig selv og føler mig stærkere og mere forbundet end nogensinde!

 

Tak til min kære medicinbroder Marco for at støtte og hjælpe mig – uden dig havde det ikke været muligt at gennemføre denne dieta.

 

Jeg er dybt taknemmelig for det arbejde Fernando og Delsy gør og for deres uvurderlige hjælp, støtte og utrættelige dedikation igennem min måneds dieta. De er de vildeste maestros jeg har siddet med! De har evner jeg ikke har set lignende og samtidig er de, de mest jordnære, ydmyge og kærlige mennesker jeg længe har mødt. Jeg er dybt taknemmelig for at universet ledte mig deres vej i oktober sidste år!

 

Jeg er vild med deres afslappede, ungdommelige, men dybe og respektfule tilgang til arbejde med planterne og deres måde at facilitere ceremonier på hvor de ikke er bange for at trække på andre traditioner der hvor det giver mening og bidrager positivt til processen. Det betyder bl.a. at der efter endt arbejde med Icaros i ceremonierne er plads til smuk musik af dygtige musikere og en smuk stemning af samhørighed og “celebration”.

 

Og jeg har den bedste NYHED at dele! Fernando, Delsy og deres team af de skønneste mennesker kommer til DK i september! Så nu har du også mulighed for at sidde i ceremoni med de vildeste Shipibo Maestros og opleve deres plante- og healingsmagi.

 

Hvis du er interesseret så skriv en mail til mig så jeg kan sende dig en besked når jeg har mere info om datoer og sted.

 

Jeg har nu også åbent igen for terapeutiske forløb og ceremonier så send mig en mail hvis du har brug for at vi booker en gratis og uforpligtende samtale så vi sammen kan vurdere om jeg er den rigtige til at hjælpe dig.