Energi, energiopdatering juli 2020, forvirring, indre kompas, selvudvikling, transformation, spiritualitet

Energiopdatering juli 2020

Flere oplever at det går stærkt rent energetisk pt, at det føles som at være placeret i en centrifuge som gør os forvirrede, rundt på gulvet, tankerne kører og samtidig oplever mange en dyb træthed og lyst til at sætte tempoet ned og lade opmærksomheden vende indad.
 
Energierne kan virke modsatrettede for hovedet som forsøger at finde mening, men i virkeligheden arbejder det hele sammen i en større synergi for at bringe os lige præcis der hen hvor det er meningen vi skal være. Forvirringen er med til at koble hjernen fra og give den en velfortjent pause fra at skulle “regne den ud”. Det efterlader os med vores intuition som eneste kompas – hvilket lige præcis er meningen.
 
Så hvis du føler dig forvirret, frustreret, magtesløs og opgivende så vid at det er helt normalt og at det blot er kontrollen der er ved at slippe. Det kan virke overvældende men vid at det sker for dit og alles højeste bedste, og for at lære os hvordan vi tager skridt i tillid uden at kunne se mere end et trin af gangen. Bare rolig – resten af trappen er der og du er grebet.
 
Inden dagens klientsession fik jeg impuls til at skabe denne mandala og de krystaller jeg mærkede at jeg skulle bruge understøtter og spejler så fint energierne lige nu (samt sjovt nok også klientens temaer).

Del denne post