Samklang logo
Åndedrætsterapi, åndedræt, træk vejret, ro, forløsning, accept, selvudvikling, transformation

Åndedrætsterapi – ro, forløsning & accept gennem landing i kroppen

De fleste af os kender følgende tilstande:
 
🔹Følelsen af at sidde fast og ikke kunne komme hverken frem eller tilbage.
 
🔹Rastløshed og uro i kroppen som får os til at gå i endeløse cirkler om os selv.
 
🔹Følelsen af at noget ligger og ulmer under overfladen som vi ikke har haft tid til eller ved hvordan vi skal give plads og skabe rum for.
 
🔹 Tendensen til at gå op i hovedet og forsøge at tænke os til en løsning – men jo mere vi tænker jo mere forvirring skaber det i virkeligheden.
 
De tilstande kender jeg virkelig godt! Det er min “default setting” når jeg mærker ubehag at gå op i hovedet og forsøge at analysere mig frem til en løsning. Men det jeg forstår nu er at det 99 % af gangene er en landing i kroppen jeg i virkeligheden har mere brug for.
 
For når jeg lander der sker der en ud af to ting – og sommetider begge:
 
1) Jeg finder accept af det jeg mærker og ved at give det plads opløses ubehaget.
2) Svar på mine spørgsmål kommer helt intuitivt til mig.
 
En af de måder jeg lander i, og skaber kontakt til, min krop er gennem åndedrætsterapi.
 
For nogle uger siden valgte jeg, fordi jeg netop oplevede ovenstående tilstande, at lægge mig på madrassen med en playliste jeg havde lavet og trække vejret. Da jeg lagde mig havde jeg tankemylder, uro, følte mig udmattet og jeg havde en massiv hovedpine. Jeg havde en virkelig forløsende session med råb, gråd og ikke mindst grin (det er nemlig ikke kun de ubehagelige følelser vi holder tilbage – det kan også være glæde og begejstring). Bagefter var hovedpine, tankemylder, rastløs og uro blevet erstattet af ro, accept, lethed i kroppen og en følelse af at være blevet renset igennem.
 
Hvis du mærker kaldet til at udforske hvad åndedrættet kan gøre for dig og dine indre tilstande så vil jeg elske at holde et trygt rum for dig, støttet af vejrtrækning, lyd og kropsterapi/energiarbejde, så du kan tage en rejse ned i kroppen og skabe bevægelse der hvor der før var stagnation.
 
Du kan læse mere om åndedrættet på mit blogindlæg her.
 
Ønsker du at booke tid til en session med åndedrætsterapi (3 timer) så klik her.

Del denne post