Fuldmåne, ildceremoni, ritual, månecyklus

Fuldmåne ildceremoni

Ligesom alt andet i naturen (inklusiv os mennesker) så er månen cyklisk.
 
Jeg arbejder aktivt med månefaserne med særlig fokus på ny- og fuldmåne; her gør jeg status og reflekterer over mit liv og den retning jeg bevæger mig i.
Fuldmåne-energien inviterer til at slippe og hjælper mig med at reflektere over hvad der ikke længere tjener mig og hvad jeg mærker jeg må slippe for at bevæge mig videre og stå endnu stærkere på den vej jeg har valgt at gå.
 
Det ild-ritual, som er beskrevet på billedet, er et jeg begyndte at praktisere for flere år siden. Det hjalp mig at have et fast ritual som var velkendt og nemt at gå til. I dag går jeg mere intuitivt til værks og mærker hvilket ritual jeg føler mig kaldet til at lave. Grundstenene og intentionen er den samme; at reflektere over og bevidstgøre hvad jeg er klar til at slippe – metoden kan variere.
 
Nogle gange kalder kroppen på at få lov at bevæge mig og vise mig hvad jeg er klar til at slippe, andre gange er det åndedrættet som er den dør der er åben og pt hvor jeg arbejder med og fordyber mit samarbejde med svampene så er det dem der kalder.
 
Hvis du har lyst til at lave dit eget lille fuldmåneritual og har du ikke allerede et, så er du velkommen til at bruge det på billedet. Men husk at hvis noget ikke føles rigtigt for dig så juster til indtil det gør. Det vigtigste er ikke hvordan du gør eller hvor meget, men den bevidste intention du ligger i det du vælger at gøre.
 
Hvis du har et fuldmåne ritual du bruger så ville jeg elske at høre om det.

Del denne post