I går kom jeg hjem fra 4 dages intensiv stilhedsretræte, som er en del af sidste år på den psykoterapeutuddannelse jeg er i gang med. Retræten foregik uden socialt samspil med de andre deltagende og uden nogen form for kontakt til omverdenen. Eneste kommunikation foregik i en form som kaldes Dyads, hvor man to og to skiftes til at svare på spørgsmålet “fortæl mig hvem du er”. Som lyttende ageres vidne på den andens proces, men uden nogen form for respons eller mimik, og med tilbud om konstant øjenkontakt til den kommunikerende.
Jeg er stadig ved at lande efter de dybe processer det satte i gang, men allerede nu lander jeg med en udvidelse i hjertet, nyt liv i krop og sjæl, en dybere kontakt til mig selv og ikke mindst dyb taknemmelighed.