Så fik jeg tegnet min månemandala på forsiden på min “månebog”
I bogen noterer jeg ny- og fuldmåne, dato og hvilket stjernetegn den står i.
Under nymånen nedskriver jeg manifestationer (det jeg ønsker at manifestere indtil næste nymåne) og under fuldmånen renselse (det jeg ønsker hjælp til at blive renset for/slippe). Derudover skriver jeg ned hvilket ritual jeg har udført, og de tanker, refleksioner og indsigter jeg har fået undervejs.
Jeg er ret vild med at arbejde med månens cyklus og lade den understøtte min udvikling.
Bruger du også månens faser? I så fald hvordan?