Psykedelika, selvudvikling, nuancer, skyggesider

Psykedelika og selvudvikling – nuancer i arbejdet med begge

Det du deler kan virke meget voldsomt og måske skræmme nogle væk” fik jeg af vide i dag.
Og ja det er rigtigt – og i virkeligheden godt tænker jeg! Både på et professionelt og et personligt plan.
 
Jeg deler ret offentligt og åbent om min rejse med terapi, psykedelika, naturmedicin, Kuṇḍalinī og det shamanistiske. Og måske tegner jeg nogen gange et voldsomt billede af de processer som hører dertil. Det er langt hen af vejen bevidst. Fordi jeg som både menneske i de felter og måske særligt i kraft af min professionelle rolle har et ansvar – for at forsøge at nuancere debatten. Jeg føler et ansvar som en del af den stigende selvudviklingsbølge og psykedeliske (r)evolution at bidrage med min erfaring og mit perspektiv. Og det jeg bl.a. mærker som vigtigt i alt det her, er at give et billede af at selvudvikling og brugen af psykedelika kan være heftigt, det kan sætte gang i dybe, svære og sårbare processer.
 
Særligt med psykedelika anvender vi substanser som vi stadig ikke ved alt om. Jeg har selv mærket deres enorme kræfter og det er i min optik IKKE legetøj eller til “for sjov” brug. Jeg respekterer at andre kan have det på en anden måde og at alle mennesker har autonomi til at bestemme over deres egen krop, psyke og sjæl. Men jeg deler mit perspektiv og tilgang – det er det eneste jeg kan!
Hvis det skræmmer nogle væk – så tænker jeg faktisk er det er præcis som det skal være! For så er det ikke for dem – enten ikke nu eller ikke nogensinde.
Jeg tror på at de bedste valg træffes på et bevidst og oplyst grundlag.
 
Min erfaring er også, at hvis man som rejsende på psykedelika kommer ind i noget udfordrende (for nej hvis der foregår ordentligt screening og “set og setting” er i orden så er det altså ikke farligt det vi oplever), så bliver det 100 gange nemmere, og kan gøre forskellen på hvordan vi kommer igennem og bagefter ser på en svær oplevelse, hvis vi forinden har indstillet os på, og “sagt ja” til, det svære som kan opstå. Vi har truffet et bevidst valg om at vi tager det hele med og går ind i oplevelsen med så åbne øjne som muligt. Det giver os empowerment og autonomi, og øger muligheden for at se det som sker som en vigtig læring frem for bare et “bad trip” eller en dårlig oplevelse som blot skal glemmes.
 
På et personligt plan så har jeg sluttet fuldstændig fred med hvis folk ikke kan rumme mig, det jeg laver, den jeg er og det jeg står for. Jeg har brugt for meget af mit liv på at tilpasse mig, være mindre, mere og alt der indimellem for at passe ind.
 
Det er slut!
 
Hvis jeg skræmmer folk væk så er det fordi de ikke skal være en del af mit liv. For dem som skal vil, selv hvis de ikke forstår eller er enige, gå i dialog med mig, møde mig med nysgerrighed og forsøge at forstå. Jeg forventer på ingen måde at andre er enige med mig og er helt ok når de ikke er. Jeg modtager gerne spejlinger, går i konstruktiv dialog, og lytter gerne til kærlig feedback og bekymringer. Men jeg holder ikke op med at gå den vej som føles sand for mig. I sidste ende er jeg den eneste som ved hvad der er rigtigt for mig, ligesom jeg heller ikke påstår at vide hvad der er det rigtige for andre mennesker.
 
Betyder det så at selvudvikling og arbejdet med psykedelika kun er hårdt, svært, opslidende og en kamp?
– NEJ bestemt ikke!
 
Selvudvikling og psykedelika har givet mig så mange gaver som har gjort mit liv fantastisk på mange måder og jeg er dybt taknemmelig!
 
Psykedelika har bl.a. hjulpet mig med:
 
Alle sammen lektioner som jeg hver dag arbejder på at integrere i mit “jordiske” liv og praktiske hverdag. For at det ceremonielle rum og de psykedeliske rejser ikke bliver et sted jeg er nødt til at søge hen for at få de ting, men et sted jeg kan få en appetitvækker så jeg ved hvordan det “smager” og nemmere kan genkende det, bruge det som et trygt øverum, et sted jeg kan lære, og et sted jeg kan blive mere bevidst og få nye indsigter, som jeg kan gå ud og implementere i mit liv for tilføre endnu mere livskvalitet eller få øje på at det allerede er der.
Så hvis det jeg deler skræmmer nogle væk så er det helt ok og helt som det skal være.
 
Tak for dig som læser med og dig som ikke gør.

Del denne post