Psykedelisk terapi, podcast, svampe, ayahuasca, MDMA, mikrodosering, medicin

Podcast episode om MDMA terapi

Det her er et virkelig (!) vigtigt et afsnit, hvor Sellina Nezlind i sin Podcast “Den Slemme Slemme Podcast” deler sine erfaringer med MDMA terapi – som opfølgning på dokumentaren “Helbred mig med stoffer” som hun var med i og som udkom på TV2 Play i går. Hun har inviteret mig ind for at sige noget om hvad man kan være opmærksom på når man skal vælge en facilitator.
 
MDMA terapi er meget oppe i medierne for tiden og der bliver forsket intenst i bl.a. USA. Det har rigtig lovende resultater og det er virkelig fantastisk at det kan hjælpe en masse mennesker som ellers bliver kategoriserede med “behandlingsresistent PTSD”.
 
Men!
 
Igen får jeg så lyst til at nuancere debatten og tilbyde et perspektiv som der måske ikke bliver talt så meget om i begejstringen; der er faldgruber i det her arbejde ligesom alt andet psykedelisk terapi (noget af det belyses bl.a. i dokumentaren på TV2 Play) OG det er stadig ikke nødvendigvis for alle (heller ikke alle med PTSD).
 
Jeg hører om flere og flere som går skuffede fra et MDMA forløb fordi de har haft nogle forventninger som ikke er blevet indfriet, og fordi der ofte tales meget om alt det gode som MDMA kan og meget lidt om hvad der kan blive svært i et sådan forløb.
 
Mange har en forventning om at MDMA kan give dem et højere perspektiv på deres udfordringer og traumer, og at de vil opleve at de fra et kærligt sted kan kigge på deres traumer uden at blive re-traumatiserede. Når det sker er det fantastisk og healende, men det er desværre ikke altid at det er det der sker. Det kan have med setting og facilitator at gøre, men der kan også være andre faktorer der spiller ind og som intet har at gøre med facilitatorens evner eller metoder. Det er dog vigtigt for mig at understrege at det ALDRIG er klientens skyld! Jeg har desværre været i kontakt med flere som enten selv har oplevet det som eller direkte fået af vide at de ikke kunne finde ud af MDMA terapi eller at det ikke virkede (bl.a. fordi de ikke kunne overgive sig). Det er simpelthen ikke rigtigt!
 
Når jeg har talt med klienter hvor facilitator har oplevet at det ikke virker kan jeg høre at det gør det! Det som der sker er så ofte at det som er i gang er at MDMAen vækker og forstørrer projektioner i rummet mellem klient og facilitator. Det kræver en super skarp facilitator at opdage og ikke lade sig fange (gå med på) de projektioner som opstår. Det kan være svært nok i et “almindeligt” terapeutisk rum hvor klienten er i sin dagsbevidsthed, så når klienten samtidig er påvirket af MDMA og f.eks. fuldstændig regredieret til et 12 årligt barn (som Sellina oplever det i sin session) så kan facilitatoren pludselig ikke bruge samme tilgang i arbejdet som når det er en almindelig terapeutisk session hvor vedkommende får fat i sit indre barn, men stadig har sin voksne del og dagsbevidsthed med sig.
 
Ud fra dem jeg har talt med som har været i MDMA terapi og min egen oplevelse med MDMA terapi tegner der sig et billede af at der åbner sig et dybt relationelt rum under MDMA som i min optik er anderledes end under sessioner med andre psykedelika (særligt de naturlige som Ayahuasca og svampe). Dels måske pga. setup hvor der i MDMA er meget samtale undervejs og dels fordi de kunstigt fremstillede psykedelika har en anden måde at arbejde på og en anden energi.
 
Jeg har ikke helt været klar til endnu at dele min egen oplevelse med MDMA terapi, men måske det snart er på tide.
 
Indtil da kan jeg anbefale at lytte til Sellinas og hendes nuancerede og velovervejede refleksioner her.
 
Du kan ligeledes læse mit tidliger blogindlæg “3 gode råd til arbejdet med psykedelika…”.

Del denne post

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email