Min opgraderingsproces er heftig og udfordrende for tiden! Energierne arbejder dybt i mig og på celleplan. Jeg mærker sorg og ensomhed på en måde jeg aldrig har mærket det før – og mit hoved er forvirret over den tilsyneladende manglende ydre årsag… Mit hoved vil gerne kunne forklare den sorg og ensomhed jeg mærker så den leder efter årsager – for hvis jeg kender årsagen så kan jeg handle mig ud af det og “fikse” det som er galt.
Men jeg har det virkelig godt i mit liv! Jeg føler mig velsignet og støttet, jeg har kærlige, sunde relationer som jeg elsker og som elsker mig, et virke i vækst og jeg KNUSelsker mit arbejde, hvor jeg får lov at udleve mit sjæls kald.
Den her sorg og ensomhed, er af eksistentiel og transpersonlig karakter – den hører ikke dette livs ydre årsager til!
Under min sidste Ayahuasca ceremoni blev jeg ført ind i et tidligere liv hvor jeg var fanget i et flammehav og brugte min krop til at beskytte min datter i håbet om at nogen ville finde og redde hende inden det var for sent. Jeg vidste godt at det var for sent for mig. Min ryg stod i flammer, jeg kunne mærke den uudholdelige varme og smerten, høre ildens øredøvende buldren og knitren, og se flammerne overalt omkring os. Der var ingen vej ud!
Det er ikke det eneste tidligere liv jeg har fået vist, som har været traumatisk og hvor jeg er død en grusom og smertefuld død.
Jeg forstår godt hvorfor en del af mig har tendens til at blive meget alvorlig – for det har virkelig været alvorligt!
Det er en dyb karmiske udrensning og slip som er i gang; jeg ved, sanser, mærker det dybt i mit indre.
Men det gør det ikke nødvendigvis nemt at være i og med. Jeg øver balancen mellem at give det plads og kærligt hjælpe mig selv ud (at lave et sceneskift som jeg kalder det) så jeg ikke stagnerer i energien og går i selvsving. Det er ikke nogen let øvelse så den er jeg stadig i; som en linedanser der er ved at lære balancepunktet så hun på sigt kan bevæge sig med det uden at falde af linen.
Ligesom jeg øver balancen mellem at trække mig og gå i hi (for at holde rum for mig selv og lade op) og at hjælpe mig selv ud i lyset, letheden og kontakten med naturen og andre mennesker.
I dag lavede jeg derfor mit eget lille hellige rum til, og for, mig selv på min terrasse – med en madras, pude, tæppe, min yndlings (hjerte)syngeskåle og et lille alter med mine orakelkort, brændende salvie, Aqua de Florida spray og min elfenbenskrystal kodet med lys og ubetinget kærlighed (den var i øvrigt også med mig under min sidste Aya-rejse hvor jeg havde den i hånden stort set hele vejen igennem).
Humblebien har været omkring mig i den sidste periode. Der var en som for en uges tid siden havde forvildet sig ind i vores stue herhjemme. Den sad på en rude og holdt pause efter den forgæves havde forsøgt at komme ud. Jeg gik hen til den og satte min hånd ved siden af den og den kravlede op på min finger hvor den sad mens jeg bar den igennem stuen og ud i haven hvor den fløj væk. Flere gange efterfølgende har der været humlebier i stuen, som jeg har måtte hjælpe ud (dog ingen som ville sidde som fint og tålmodigt på mig som den første). Flere gange når jeg har været ude på terrassen eller i haven har en humlebi fløjet tæt omkring mig eller sat sig lige i nærheden af mig. I dag fløj en rundt om mig et par gange da jeg var ude og gå på græsset med bare tæer.
Da jeg så sætter mig med mine orakelkort og spørger ind til hvilke budskaber der er til mig så trækker jeg 2, ud af de 3 eneste, kort i sættet hvor der er bier på.
I teksten til det ene kort står: “The bee is bringing you healing medicine-wisdom from nature to aid the message of the oracle of Inspiration. The bee is a powerful spirit totem. Bees are able to fly with wings that are significantly small in proportion to their heavier bodies. They can do so because of the sheer speed with which their wings move.”
Hvordan har du det i din proces for tiden, og hvad gør du for at holde rum for, og støtte dig selv kærligt i, den?
