Samklang logo
Året der gik 2019, aaret der gik, nytår, nytaar, Bali, transformation, selvudvikling, spiritualitet

ÅRET DER GIK 2019!

I skrivende stund sidder jeg på magiske Bali og reflekterer over året der gik 2019, mens jeg nyder de smukke indtryk her i junglen.

Det store tema for 2019 har personligt for mig, og for mange af dem jeg har været i berøring med, været at give slip. Der er været knald på de udrensende energier og jeg har måtte sige farvel til to smukke sjæle i år, men jeg ved og mærker at de simpelthen ikke skulle med videre i dette liv. Det har hjulpet mig i sorgen at lande i indsigten om, at der ikke er noget der forsvinder men vi alle er en del af universets energi. Intet tabes eller mistes, det skifter blot form 🦋

Samklang har også langsomt gennemgået (og gennemgår til stadighed) en transformation. I august blev jeg færdiguddannet som Integrativ, Spirituel, Krops- og Psykoterapeut, hvilket var et massivt skridt til at lande (endnu mere) solidt i mig selv. Herfra mærker jeg et kald til at arbejde mere spirituelt fokuseret og være den guide, for andre, som jeg selv har savnet på min rejse. Det betyder helt konkret at mine sessioner ændrer fokus fra den mere klassiske “problemløsning” til at have fokus på udviklingspunkter i den enkeltes spirituelle rejse. Udfordringer (et ord der klinger bedre end hos mig end problemer) er selvfølgelig en del af enhver udvikling, og de skal tages alvorligt og arbejdes med i dybden, men jeg oplever at der sker et skift når vi bliver hjulpet til at se at det kun er en del af helheden – ligesom alle vores succeser og velsignelser er. Alle vores udfordringer kan transformeres til læring med hjælp, støtte, den rette indstilling, tillid og tid.

Det betyder på ingen måde at vi bare skal putte sukker på lorten og kalde den en kage! Gør vi det så bliver vi fanget i en fælde af psudo-spiritualitet som stopper vores udvikling. Spiritualitet handler for mig om ikke at kategorisere det vi oplever som godt eller skidt, men at observere det, skabe rum for det, bevæge det – og når vi er klar spørge os selv hvad det givne forsøger at lære os om os selv og vores måde at være i verden på.

Spiritualitet handler ligeledes om at lande dybt og helt i vores krop og dermed den menneskelige eksistens. Vi har fået en krop og er landet som mennesker fordi vi kan lære noget helt særligt gennem denne form som vi ikke kan fra det energihav hvor jeg tror på vi alle kommer fra. Spiritualitet, i dette menneskelige liv, bliver først balanceret når vi har både kontakten til universet, til kroppen og til jorden med os.

Vil vi udvikling og vækst er det også min erfaring at vi ikke kan gøre det alene. Vi besidder alle blinde punkter og 90 % af vores tanker er tanker vi også havde i går og i forgårs, så får vi ikke nye input og spejling i og fra andre mennesker går vi simpelthen i stå. At indgå i relationer med andre er et af de mest udviklende felter jeg kender – hvis vi da kigger med bevidste øjne på det som udspiller sig og tager ansvar for det som er vores.

Her oplever jeg at fællesskaber har et helt særlig magisk potentiale til at løfte og støtte vores udvikling, samt tilbyde spejling i vores dybeste relationelle mønstre. Jeg mærker et stærkt kald til at arbejde med grupper som en vej til bevidst spirituel selvudvikling og jeg vil derfor i det kommende år tilbyde forskellige workshops, cirkler og fællesskaber – og jeg håber selvfølgelig at I har lyst til at samskabe disse med mig – jeg kan ikke gøre det alene 

Til marts tager jeg til Indien i en måned for at tage en 200-timers lydyoga uddannelse, hvor jeg går dybere ind i de hellige mantraers univers og lærer at bruge disse både i 1:1 settings og i gruppesammenhænge (Kirtans). Jeg har mærket på egen krop hvad mantraer (og lyd generelt) kan og kan slet ikke vente med at dele det med jer når jeg kommer hjem!

Tak til alle jer som jeg har krydset veje med både i klinikken og privat!

Jeg glæder mig til endnu flere smukke hjertemøder endnu mere transformation og integration i det nye år 🦋

Del denne post