*TRIGGER ADVARSEL*
Dette opslag handler om grænseoverskridelser og overgreb.
Det er med lige dele tungt hjerte og brændende ild at jeg skriver dette opslag. Det bliver et af de mere alvorlige. Det er et kæmpe stort og komplekst emne som på ingen måde kan dækkes fyldestgørende i ét opslag, men jeg mærker alligevel at det er vigtigt at forsøge at tage hul på det.
Det er flere emner som kunne belyses indenfor ovenstående overskrift, men i det her opslag vil jeg fokusere på:
Den grænseoverskridende adfærd og de overgreb som finder sted under, eller i forbindelse med, arbejdet med psykedelika og plantemedicin.
Endnu en historie er dukket op med en kvinde som deler hvordan hun i sit forsøg på at heale med plantemedicin har oplevet overgreb fra en facilitator og nu sidder med endnu en traumatisk oplevelse som skal bearbejdes og heales. Hun er blot en af mange som er begyndt at dukke op på de sociale medier og dele deres oplevelser med de overgreb som sker indenfor feltet. Der er som sådan ikke noget nyt i at de ting foregår, men det er nyt at flere og flere går mere offentligt ud og deler omkring deres oplevelser. Det er i min optik et vigtigt skridt på vejen til at undgå det i fremtiden!
For mange af os som har været steder med dygtige og ansvarlige facilitatorer kan det være svært at forestille os feltet som andet end kærligt, respektfuldt og healende.
Sådan var det i hvert fald for mig – indtil den dag hvor jeg selv endte i hænderne på en shaman som manipulerede mig og overskred mine grænser mens jeg var i en sårbar proces hvor jeg havde brug for hjælp og støtte til at bearbejde en hård Ayahuasca rejse, som han havde faciliteret. Det er simpelthen så vigtigt at forstå at både under påvirkning af medicinen (uanset hvilken en slags der måtte være tale om), men også efterfølgende er vi utroligt åbne for påvirkning. Derfor har facilitatorerne, i min optik, et forhøjet ansvar! Det er desværre ikke alle som er bevidste om det ansvar eller som lever op til det. At feltet pt er ureguleret og uden nogen form for “kvalitetskontrol” gør det ikke nemt for brugerne/klienterne at navigere i. Det at hvem som helst kan påråbe sig titlen som “shaman” eller eller”facilitator”, skaber et øget behov for at være ekstra opmærksom og vågen som bruger/klient.
Derfor er det, uanset hvor ubehageligt det må være, nødvendigt at vi er opmærksom på de faldgruber der findes.
Her er nogle opmærksomhedspunkter som er gode at have i mente – uanset hvor logisk og banalt noget af det kan virke på nogen så er det alligevel vigtigt at det bliver sagt højt. En af grundene til at det går galt er at vi netop regner med at nogle ting er “sund fornuft, logik for burhøns og almindelig pli”.
-
Det at en facilitator har arbejdet mange år med medicinen betyder ikke nødvendigvis at vedkommende har arbejdet med sig selv og sine egne skyggesider.
-
Magtforholdet mellem en facilitator og en deltager/klient vil altid være ulige - der kan derfor aldrig være tale om en 100 % ligeværdig relation (omend vi sagtens kan møde hinanden ligeværdigt).
-
En del af healingsarbejde indbefatter (ofte ubevidste) projektioner - her er det facilitatorens ansvar at være bevidst nok til at sørge for ikke at blive taget af hverken sine egne eller klientens projektioner.
-
Arbejdet med medicinen kan trigge og forstærke gamle (uhensigtsmæssige) mønstre. - Den overgivelse som sker som en del af arbejdet, er med til at gøre vores sædvanlige forsvarsværker mindre aktive. I et trygt og sikkert rum kan netop dét være en del af healingen, men det gør os samtidig særligt åbne og modtagelige overfor input/invitationer/forslag/manipulation.
-
Healing med medicinen foregår ikke gennem seksuel/intim omgang med hverken facilitator eller de andre deltagere. I "bedste" fald retter det opmærksomheden væk fra os selv og vores egen indre proces - i værste fald fører det til grænseoverskridelse og overgreb.
-
Healing af (seksuelle) traumer foregår IKKE ved "genudspilning" i relation med facilitatoren! Dette er en retraumatisering og ikke en hjælp - uanset at vedkommende senere får det vendt til healing.
Jeg kan virkelig anbefale alle der arbejder med medicin på den ene eller anden måde at læse Chacrunas guide, som har til formål at skabe fokus på seksuelle overgreb i medicinarbejdet og give retningslinjer til opmærksomhed for alle som er deltagere/klienter i feltet.
Jeg har også tidligere skrevet indlægget “3 gode råd til arbejdet med psykedelika“, hvor jeg giver nogle refleksionspunkter til overvejelse i processen med at vælge en facilitator.
Måske sidder du nu og tænker at det vil aldrig ske for dig og at det derfor ikke vedrører dig.
Men det gør det!
For jeg tror på at hvis vi skal undgå den slags i fremtiden så er vi allesammen nødt til at være med til at skabe en kultur, hvor vi ikke ubevidst er med til at gøre det muligt!
Jeg oplevede på egen krop hvad der skete da jeg i sin tid gik ud med min historie omkring det jeg oplevede fra den grænseoverskridende shaman. Selvom den overvejende respons var positiv og støttende så blev jeg også, direkte eller indirekte, mødt med antydning af at det var min egen skyld fordi:
- Jeg havde været for naiv.
- Jeg ikke, i situationen, havde sagt direkte fra eller fjernet mig fysisk.
Jeg har lyst til at knytte en kommentar på punkt nr. 2. Det som mange af os reagerer med, særligt hvis vi selv har været udsat for dybe traumer, er den mekanisme i nervesystemet som kaldes “frys”. Det er kort fortalt en overlevelsesmekanisme som sætter ind når kamp eller flugt ikke virker eller ikke har virket i tidligere traumatiske/overvældende situationer. Det er den som vi bl.a. ser i mus som “spiller døde” når katten har fanget den i håbet om at den mister interessen. I mennesker kan den mekanisme også komme til udtryk som det at gå med på noget som vi reelt ikke har lyst til, for at undgå at komme i større fare (det kan være udtryk for tidligere erfaringer med, at det at sige nej eskalerer situationen og f.eks. medfører vold).
I nyere forskning er mekanismen, på engelsk, blevet døbt “Fawning” – som vist på dansk oversættes til krybe-respons. Det er for mig at se en udvidelse af frys-mekanismen som grundet vores menneskelige natur gør at vi kan spille ind i den sociale relation i forsøget på at overleve/komme ud af en potentiel farlig situation. Vi kan blive venner med vores “overgrebsmand” – i sit ekstreme udtryk kaldes det “Stockholmsyndrom”, men det sker også i mindre, mere subtil grad.
Efter min oplevelse med shamanen forsøgte jeg selvfølgelig i første omgang at tale med ham om det. Mit første udgangspunkt er altid dialog og at gå direkte til vedkommende det omhandler. Det jeg blev mødt med fra ham var en negligering, og total afvisning af at der var sket noget som ikke var passende. Da jeg vedholdende, holdt ham ansvarlig for hans handlinger, endte det med at han blev aggressiv og jeg måtte til sidst blokere ham. Herefter tog jeg kontakt til de to kvinder som jeg vidste skulle samarbejde med ham i fremtiden, for at dele mine oplevelser så de var opmærksomme på hvad der var foregået (og som jeg efterfølgende havde fundet ud af at jeg ikke var den eneste som havde oplevet fra ham).
Den reaktion jeg blev mødt med var en afart af samme reaktion som jeg havde mødt fra shamanen. Negligering af mine oplevelser, undskyldninger i forsvar af shamanen, og i værste tilfælde forsøg på at lægge skylden på mig og anklage mig for udelukkende at være ude på at ødelægge shamanens karriere. En af de argumenter som en af kvinderne brugte for ikke at afbryde samarbejdet med shamanen var at hun var nære venner med hans kone og at alt hvad der skete herfra kunne have store konsekvenser. Hun forsikrede mig at hun ville tage en snak med ham og at hun var sikker på at han ville rette ind herefter.
Da jeg modtog beskeden var jeg mest af alt forundret og fuldstændig uforstående overfor hende reaktion på det jeg havde fortalt (inklusiv at jeg havde været i kontakt med flere andre som havde oplevet ham som grænseoverskridende).
Men jeg kan nu se at det er en meget velkendt reaktion i den slags sager, og jeg forstår nu at det kommer ud af frygt.
Da jeg faldt over begreber Himpathy, som i sin oprindelige form beskriver det at vise sympati overfor overgrebsmænd, som besidder en magtfuld position eller status, var der nogle brikker der faldt på plads for mig.
Det er vigtigt for mig at understrege at det i min optik ikke handler om kønnet på den som begår overgreb!
Begrebet har dog alligevel sin relevans fordi det kan hjælpe os med at forstå de mekanismer som gør at både mænd og kvinder støtter og har sympati for mennesker som begår overgreb.
Hvis du er nysgerrig på Himpathy kan jeg anbefale denne podcast med Kate Manne som er kvinden der har introduceret begrebet:
Og denne hvor en kvinde fortæller hendes historie om overgreb fra sin ekskæreste og hendes undersøgelse af de reaktioner hun får fra sin omgangskreds som i overvejende grad holder hånden over og beskytter hendes ekskæreste.
Kvinden i episoden har ligeledes lavet hendes egen podcast hvor hun går endnu mere i dybden med de reaktioner hun mødte.
Grunden til at det, i min optik, er vigtigt at forstå de mekanismer som opstår hos andre er at vi kan begynde at tale om de ting som foregår på en åben og ærlig måde uden at fordømme hverken os selv eller hinanden. Det kan hjælpe os til at undersøge hvor vi selv har blinde pletter og selv (ubevidst) er med til at muliggøre overgreb.
Jeg er fuldstændig opmærksom på at problematikken med overgreb er langt større end blot det som sker indenfor det psykedeliske felt, men jeg oplever at det er som om der er mekanismer i og omkring feltet som gør det sværere at få øje på her. Jeg var selv fuldstændig opmærksom på at overgreb kan ske i alle mulige andre felter og relationer, men var blind for at det kunne opstå i en rum som jeg på det tidspunkt udelukkende havde oplevet som healende og respektfuldt. Jeg formoder at jeg ikke er den eneste som kan have denne ekstra blinde vinkel når der gælder feltet og derfor mærker jeg at det er vigtigt at sætte fokus på det netop i den ramme. At dele, eller det hele, kan overføres til andre felter gør det blot endnu mere vigtigt at åbne for.
Jeg vil meget gerne høre hvilke refleksioner dette skriv vækker i dig, men jeg inviterer til at du lige mærker dig selv først og overvejer om der er noget du skal holde rum for af følelser før du går til tasterne.
Hvis du har brug for at dele din egne oplevelser med grænseoverskridende adfærd eller overgreb så er du altid velkommen til at skrive til mig.
Tak fordi du læste med!
Pas på dig jer selv og hinanden 