Jeg har travlt for tiden, med ceremonier og forberedelse til min forestående eksamen på Tantrisk Sexolog uddannelsen samt afrejse til Mexico kort derefter. Jeg er derfor ikke så aktiv med at dele omkring mit arbejde og mine processer, men jeg fik alligevel lyst til at dele lidt om gårsdagens smukke ceremoni.
Jeg havde en kvinde i ceremoni som med denne rejse runder 4 ceremonier hos mig. Hun startede hos mig i 2021 og det er vildt at se hendes proces og den transformation hun har gennemgået! Da jeg mødte hende havde hun opgivet terapi fordi intet hjalp. Hendes forsvar og overlevelsesmekanismer var så dominerende og veludviklede at de kun tillod hende at skrabe overfladen i forhold til de dybe traumer og sår hun gemte på. Hun oplevede at det var stort set umuligt at holde fokus i samtaleterapi og modstanden mod at lande i, og mærke, kroppen var så stor at hun fik uro og tankemylder som tog al hendes opmærksomhed.
Allerede efter de første to rejser oplevede jeg en helt anden kvinde der pludselig var i stand til at holde fokus i terapien. Det lykkedes os at have 1,5 times integrationsterapi med samtale og tegning uden at hun mistede fokus, og hvor vi fik fat i en nogle dybe tilstande i kroppen uden at hendes forsvarsværker tog for meget over.
Jeg er dybt imponeret over det dybe forberedelses- og integrationsarbejde hun har gjort imellem ceremonierne! Jeg ved hvor stor en forskel det gør for hvor meget vi rykker os i livet udenfor ceremonierne og hvor dybt vi kommer i selve ceremonierne.
Denne gang havde vi inden ceremonien haft snakke om hvordan hun kunne forberede sig; udover brugen af det arbejdsark til intentionsarbejdet jeg har udarbejdet, og som er en obligatorisk del af mine forløb og ceremoniarbejdet. Hun foreslog selv at arbejde med musik op til ceremonien så vi lavede sammen en playliste hun kunne bruge når hun mediterede, til at forberede krop og psyke på det dybe dyk.
Hun har siden hun var lille haft minder om at være i krig, til trods for at hun er opvokset trygt og godt i en skov uden særlig mange input udefra (familen havde f.eks. ikke tv). Hun har fortalt hvordan hun oplever at hendes krop og psyke opfører sig præcis som mange af de veteraner hun kender; i selskabet med dem føler hun sig forstået og som en ligesindet.
Hendes minder om krig er dukket op i glimt flere gange i ceremonier så denne gang ønskede hun at dykke dybere ned i dem med ønsket om at forstå hvad forbindelsen til dette liv er og hvad hun skal med dem; om de skal slippes eller integreres.
Hun havde arbejdet dybt med musikken på den playliste vi havde lavet sammen som vi brugte som fundament for lydlandskabet under ceremoni, og så havde hun malet et billede der illustrerede vejen til de porte hun ønskede at træde igennem for at kigge på sit tidligere livs krigstraumer.
Selv under indflydelse af De Hellige Børns medicin var forsvarsværkerne og hendes indre beskytter meget aktive. Vi arbejdede med og undersøgte forskellige veje til at møde det forsvar som hun selv oplevede blokerede hende fra at gå ind igennem den første port. Hun beskrev det som et slør hun ikke kunne træde igennem og hvor der på den anden side var det hele klar til hende. Den følelse har været dominerede i de fleste af hendes ceremonier.
Jeg mærkede et kald til at bringe en af mine plantefæller, Santa Maria, ind for at massere forsvaret og invitere mere kærlighed ind i processen. Jeg har haft en mangeårig relation med Santa Maria og hun (jeg oplever hende som feminin og det er også blomsterne fra hun-planten som anvendes) har været en støtte for mig særligt da mine søvnproblemer grundet PTSD var værst. Gennem de sidste 8-9 mdr har jeg arbejdet terapeutisk med hende og fået skabt en endnu dybere relation og hun er nu helt klart en af mine plantefæller. Jeg blev gennem en kær ven, og terapeut-kollega, introduceret til den terapeutiske brug og har rejst med hende både alene og sammen med min ven for at udforske hvad hun kan i en terapeutisk og ceremoniel setting.
I ceremonien i går viste hun sig at blive det afgørende kærlige skub til at den rejsende kunne blødgøre sit mentale forsvar og forløse stagneret traumeenergi i kroppen. Jeg havde observeret hvordan den rejsendes krop var i en frys-tilstand; kroppen var fuldstændig stiv og ubevægelig til trods for min berøring og forsøg på at vække kroppen med vug og stræk, hendes ansigt var hvidt og vejrtrækningen holdt og næsten ikke-eksisterende. Så min viden og intuition kaldte på at hjælpe hende med at få bevægelse i sin krop så hun kunne bevæge sig ud af frys-tilstanden, og færdiggøre bevægelsen i nervesystemet for, på den måde, at forløse den stagnerede traumeenergi.
Noget af det jeg oplever at Santa Maria, brugt bevidst og med respekt og intention, kan er at sætte gang i traumeforløsning gennem kroppen. Jeg oplever at hun hjælper med at “nulstille” nervesystemet og jeg har på mange rejser med hende haft rystelser i kroppen i flere timer hvorefter jeg næste dag føler mig nulstillet og mere klar i hoved og energi end dagen før.
Netop det skete også for den rejsende som endelig fik lov at gå gennem porten til det tidligere liv støttet af både De Hellige Børn, Santa Maria og jeg. Ikke på den måde hun havde forventet via visualisering, men gennem kroppen. Hun fik lov at bevæge fastlåst energi gennem rystelser, kriyas (ufrivillige bevægelser som ofte ses i forbindelse med en aktiv Kuṇḍalinī energi), minder fra det tidligere liv i glimt, og tårer (uden decideret historie knyttet til dem).
Hun landede glad og med dyb taknemmelighed omend træt og en smule mørbanket i kroppen.
Jeg ELSKER simpelthen det her dybe arbejde med mennesker som er klar til at tage ansvar for deres processer og det altafgørende forberedelses- og integrationsarbejde! Det er der det virkelig begynder at rykke!
En af de ting vi talte om som to punkter til integration for hende efter ceremonien var dels en daglig praksis med at tjekke ind med kroppen og bevæge stagneret energi på den ene eller anden måde, og dels at bestille tid til de-armouring sessioner mens jeg er væk for at arbejde dybere med hendes spændinger, smerter og kropspanser.
Da hun gik forærede hun mig det smukke billede hun havde malet som forberedelse til sin proces (og som jeg har brugt i opslaget) og jeg er simpelthen helt vild med det!
Jeg har virkelig verdens bedste “job” og livskald!