Interessant TED talk om studier i brugen af psilocybin til behandling af depression, hvor medicin og samtaleterapi ikke har haft effekt.
Hun nævner at nogle oplever at de stadig er symptomfri efter 6 mdr og nogle oplevelser at symptomerne på depression er kommet tilbage, men at det jo stadig er en bedre løsning end traditionel psykofarmaka som skal tages dagligt og har negative bivirkninger.
De oplever at patienterne, under psilocybin sessionerne, bliver deres egne terapeuter ved at give dem adgang til deres underbevidst og derfra lade indsigter og løsninger blive bragt op til dagsbevidstheden.
Jeg vil give hende delvis ret i nogle af hendes betragtninger.
Min erfaring er at samtaleterapi sjældent kan stå alene. Samtaleterapi er godt til at forstå handlemønstre og sammenhængen mellem dem og det som vi bærer med os fra tidligere. Det kan i sig selv skabe visse forandringer da det ofte ændrer vores perspektiv på verden og dermed nogle gange også vores måde at handle på. Jeg oplever dog at mange sidder fast der hvor de ved at visse handlemønstre er uhensigtsmæssige, og alligevel formår de ikke at ændre dem. Der er her jeg gang på gang oplever, hvor vigtigt det er at have kroppen og nervesystemet med i terapien! Det er gennem kroppen og nervesystemet at vi skaber vedvarende forandringer som netop kommer indefra (som hun også nævner i videoen).
Psilocybin kan være et supplement til krops- og psykoterapi som kan hjælpe med at sætte lys på tidligere blinde pletter i (under)bevidstheden.
MEN hvis vi vil have langvarige forandringer som ikke kræver at vi er nødt til at tage psilocybin regelmæssigt (enten som mikrodosering eller som hun nævner i fuld dosis hver halve år) så er vi nødt til at arbejde dybt med integrationen af de indsigter og budskaber vi får under påvirkning af psilocybin. At ændre uhensigtsmæssige handle- og tankemønstre kræver at vi skaber nye nervebaner i hjernen og det kræver ro, regelmæssighed og kontinuerlig praksis (ligesom at vi som børn lærer ved kontinuerlige gentagelser).
Går du med overvejelser om at bruge psykedelika terapeutisk så er du velkommen til at kontakte mig for en gratis og uforpligentende vejledningssamtale.
Du kan også læse blogindlægget “3 gode råd til arbejdet med psykedelika […]“
Jeg ønsker dig en skøn efterårsfredag og weekend!