Bevægelse i forskellig form har været en del af mit liv siden min barn- og ungdom.
Som barn gik jeg til forskellige former for dans, og elskede at bevæge mig til musik. Da jeg begyndte til yoga opdagede hvordan jeg altid følte mig lettere og mindre tynget af tanker og problemer når jeg kom ud af en yogaklasse ofte i stærk kontrast til hvordan jeg havde det inden.
På min psykoterapeutuddannelse blev vi introduceret til “procesdans” som trods mine mange års erfaring med dans og yoga var en helt ny måde at bevæge mig på. Her var der ingen guidet koreografi eller bestemt form vi forsøgte at stræbe efter, men vi blev i stedet inviteret til at danse indefra og ud, med kroppen som talerør.
Det jeg opdagede var, at kroppen havde utroligt meget at fortælle, og at det som skabte smerte og lidelse var når mine følelser eller tanker stagnerede, når jeg forsøgte at undertrykke dem, ikke turde lytte til deres budskaber eller når mit hoved havde travlt med at analysere og forsøge at forcere en rationel forståelse ned over det jeg mærkede.
